ER DU VORES NYE SPEJDERLEDER?

ER DU VORES NYE SPEJDERLEDER Går du altid lidt rundt onsdag aften og ikke helt ved, hvad du skal fordrive tiden med? Så har vi det perfekte forslag til dig! Vi får ugentligt henvendelser fra børn og deres forældre, som gerne vil starte til spejder hos os, og det skærer i vores hjerter at måtte afslå dem. Derfor søger vi unge eller voksne, som godt kunne tænke sig at indgå i vores frivillige lederteam, så flere børn og unge får muligheden for at være spejder. Hvem er vi? Vi er en gruppe af frivillige voksne i alle aldre, som trækker i en grøn uniform fra tid til anden og laver sjove, udfordrende og ikke mindst anderledes aktiviteter for børn og unge. Vi lægger stor vægt på at lave udviklende aktiviteter for vores spejdere og vi lægger lige så stor vægt på, at vi som ledere udvikler os tilsvarende og selvfølgelig har det sjovt sammen imens. Hvad laver man som spejderleder i Taastrup Gruppe? Du har mulighed for at være en del af vores spejdergruppe på flere planer og rammerne bestemmes af, hvad man har lyst til. Man kan være med til at lægge program for spejdermøderne, så vi prøver kræfter med alle spejderfærdigheder. Man kan være med til at afvikle de ugentlige spejdermøder, så ingen føler sig overset og alle kan være med. Man kan være med til at sørge for at spejderhytten er i stand og materialerne til spejdermøderne er klar. Eller man kan bidrage med lige præcis det, som man har bedst mulighed for. Det er ikke et krav at man tidligere har været hverken spejderleder eller spejder, så længe man har gåpåmodet og lysten til at være en del at vores lille fællesskab. Hvornår kan du træffe os? Vores større enheder mødes onsdag aften og vores familiespejder mødes på udvalgte søndage. Hvis du er nysgerrig, kan du altid snuse lidt rundt på vores hjemmeside eller Facebookside. Tøv endelig ikke med at kontakte os og du er altid velkommen til et spejdermøde! KFUM SPEJDERNE TAASTRUP GRUPPE Mølleholmen 12E, 2630 Taastrup www.taastrupspejder.dk +45 20 68 73 66 anine_nik@hotmail.com

ER DU VORES NYE BÆVERLEDER?!

Kan du godt lide at arbejde med børn, men er ikke ekspert i store gnavere med brede haler? Så er det utvivlsomt dig vi leder efter!Vi får ugentligt henvendelser fra børn og deres forældre, som gerne vil starte til spejder hos os, og det skærer i vores hjerter at måtte afslå dem. Derfor søger vi et par unge eller voksne, som godt kunne tænke sig at indgå i vores frivillige lederteam  Hvad er en bæverenhed?For alle jer som ikke er velbevandrede i spejderverdenen, så har det altså ikke noget at gøre med et hold af dæmningsbyggere. Derimod er det KFUM-spejdernes aldersgruppe med børn fra 6 – 8 år. De mødes gerne en gang om ugen til et spejdermøde af ca. 1 1/2 times varighed og her er det kun fantasien, som sætter grænserne for, hvad man kan lave af sjove ting. Hvem er vi?Vi er en gruppe af frivillige voksne i alle aldre, som én gang om ugen trækker i en grøn uniform og laver sjove, udfordrende og ikke mindste anderledes aktiviteter for børn og unge. Vi lægger stor vægt på at lave udviklende aktiviteter for vores spejdere og vi lægger lige så stor vægt på, at vi som ledere udvikler os tilsvarende og selvfølgelig har det sjovt sammen imens. Hvad laver man som bæverleder i Taastrup Gruppe?Indtil videre laver man ikke så meget, eftersom vi endnu ikke har en bæverenhed – vores store problem. Vi er desværre ikke nok ledere i gruppen til at løfte endnu en enhed, selvom vi har børnene til det. Derfor søger vi ledere, som er friske på at starte en ny enhed op, med støtte og hjælp fra de eksisterende ledere i spejdergruppen. Det er ikke et krav at man tidligere har været hverken spejderleder eller spejder, så længe man har gåpåmodet og lysten til at være en del at vores lille fællesskab.De større enheder i gruppen mødes til spejdermøde onsdag aften, men rammerne for en ny enhed er meget åbne både mht. dag og tidspunkt.Hvis du er nysgerrig, kan du finde ud af mere om gruppen på vores Facebookside eller på vores hjemmeside taastrupspejder.dk Lyder det som noget for dig eller du godt kunne tænke dig at høre mere, så tøv endelig ikke med at kontakte os på anine_nik@hotmail.com eller duk op til et spejdermøde onsdag kl. 18:30, for at se hvem vi er 

Opstart 19. august 2020

For ulve, juniorer og tropsspejdere starter spejder op igen onsdag d. 19. august til sædvanlig tid. Jeres spejderledere har lagt et drøngodt program for efteråret, så i kan godt glæde jer! De enkelte enheder vil få udleveret et program specielt til dem, så i kan orienterer jeg om, hvad de skal lave og hvis der er dage med specielle forhold. Kontakt gerne jeres enhedsledere for uddybende spørgsmål. Ulve og juniorer har møde kl. 18:30 – 20:00 Tropspejdere har møde kl. 18:30 – 20:30

Sommerlejr 2020 på Oruphøj

Grundet en aflyst distriktslejr gik turen i år til vores hytte i Hvalsø – Oruphøj. Spejderne sov i telt og pionerede deres eget spisebord ud af rafter. Vi besøgte Sagnlandet lejre og lærte hvordan man kan lave sit eget mel og hvordan man boede i gamle dage. Hver dag skulle spejderne lave deres egen mad over bål og det blev spist med stor velbehag hver aften. Hytten ligger lige op ad en store skov, som spejderne blev sendt på løb ud i – og de skulle selv finde vej! Det gik bedre for nogle end andre… Derudover fik spejderne også prøvet kræfter med et nyt projekt vi er i gang med: et makerværksted. Det er moderne spejder, hvor man kan lave kreative og nyttige spejderprojekter ved hjælpe af maskiner og programmering. Vi har nogle dedikerede ledere, som er godt i gang med projektet, så det er helt sikkert ikke det sidste i høre om det! Se flere billeder fra sommerlejren på vores Facebookside.

Forventet opstart i juni

Vi ved at i alle sammen savner spejder ligesom meget som vi ledere gør, og derfor er vi i fuld gang med at lægge en slagplan for hvordan og hvornår vi kan starte op igen. Desværre gør de nuværende restriktioner, at vi først kan mødes når forsamlingsrestriktionerne hæves i starten af juni. Derfor bliver det første møde onsdag d. 10. juni 2020 og vi kan nå tre møder inden vi går på sommerferie. Vi mødes til normal tid på Skrænten, og vi sørger for ekstra ressourcer til omhyggelig hygiejne til disse møder. Vi glæder os til at se jer alle sammen igen!

Distriktslejr er desværre aflyst

Dette års distriktslejr er for hele vores spejderdistrikt er desværre blevet aflyst grundet alle de nuværende restriktioner. Vi synes dog i vores gruppe, at det ville være rigtig ærgerligt, hvis vores spejder ikke kunne komme på spejderlejrer. Derfor vil vi afholde vores egen lille spejderlejr i vores egen hytte Oruphøj (Orupvej 6A, 4330 Hvalsø), som vi håber at i vil deltage på! Vi tager ikke af sted en hel uge som først planlagt, men i stedet bliver lejren en forlænget weekend d. 16. juli til d. 19. juli. Vi starter kl. 10 på Oruphøj d. 16. og slutter samme sted d. 19. juli kl. 12. Læs mere omkring vores sommerlejrer i Facebook opslaget. Hej alle! Dette års sommerlejr, som skulle have været en distriktssommerlejr for hele vores spejderdistrikt er desværre… Slået op af KFUM Spejderne Taastrup i Fredag den 15. maj 2020

KFUM TAASTRUP HOLDER LUKKET

Kære spejdere og forældre. I lyset af den seneste udvikling af Coronavirus, har gruppen besluttet, at indstille mødeaktiviteterne de næste fire mødegange. Aflysningen tæder i kraft fra og med i dag. Mødet i aften er således aflyst. Beslutningen er taget af hensynet til alle spejdere, samt at støtte op omkring nationale retningslinjer. Vi følger udviklingen og der vil kollektivt blive meldt ud hvornår vi igen genoptager vores ugelige møder. Med Spejder hilsen Lederne i Taastrup Gruppe.