Så drog vi af sted til Norge!
Fredag kørte vi nordpå – nogle i autocamper, andre i bil. Først ankom autocamperen med fortroppen og materiellet til pladsen. Efter en overnatning i shelter nåede resten af holdet frem til lejrpladsen lørdag middagTeltene og mastesejlet blev slået op Et ekstra bord blev snedkereret – og det hele foregik i klassisk norsk sommervejr
Trods masser af regn var humøret højt, og de tre seje seniorpiger stod for aftensmaden
Vi deltog i åbningslejrbål sammen med 10.000 andre og fik et glimt af Mjøsa under en kort opklaring
Søndag – opbygning og opdagelser
Første hele dag på lejren gik med afslapning og den sidste opbygning af lejren
Vi lærte området at kende og fik gået mange kilometer bare ved at orientere os rundt.
Spejderne spiste en masse slik, byttede mærker og mødte norske spejderkammerater
Mandag – hike i den norske vildmark
Mandag drog spejderne på hike – med alt, hvad de skulle bruge til et døgns tid i rygsækken.
I Norge må man overnatte frit i naturen, så spejderne skulle selv finde et godt sted og slå bivuak op.
De havde proviant med til hele turen, og for flere var aftensmaden en helt ny oplevelse
Alle klarede turen flot! Den ene patrulje havde brug for lidt vejledning på vej hjem, men de klarede det naturligvis også
Om eftermiddagen tog nogle af os til byen og fik en dukkert i Mjøsa Temperaturen var steget, og solen viste sig endelig
Om aftenen deltog vi i lejrbål hos vores naboer, Madlaspejderne fra Stavanger
Det var rigtig hyggeligt med både norske og danske sange
Tirsdag – fødselsdag og solskin
Endnu en solrig dag – og vi kunne takke Laura, der havde fødselsdag
Hun blev vækket med morgensang og ukulelespil af Rasmus – og så lavede vi pandekager til morgenmad
Om formiddagen deltog spejderne i aktiviteter, og om eftermiddagen slappede vi af i solen.
Vejret var overraskende godt – og vi klagede bestemt ikke
Alma og Naya satte en mærkebytte-biks op ude ved vejen og var godt i gang med at bytte flotte mærker til lejrminde-tørklæder
Efter aftensmaden overraskede vi Laura med en kagemand – hendes store fødselsdagsønske.
Men da kagemænd ikke er noget, man kender i Norge, måtte vi være kreative…
Heldigvis havde vi gode venner i Gjøvik, som bagte en kagemand og leverede den til lejren
Kæmpe tak til Morten og Guri!
De sidste dage – varme, vand og markedsdag
Torsdag var der diskofest for de unge – åbenbart en klassiker på norske lejre!
Torsdags-diskofest for de unge på lejren er åbenbart en ting i Norge 🥳🇳🇴
Slået op af KFUM Spejderne Taastrup i Fredag den 11. juli 2025
De sidste dage bød på stegende hede, og vi tilbragte meget tid i skyggen.
Torsdag eftermiddag tog vi endnu en tur til søen for at køle af.
Fredag var det tid til markedsdag, hvor grupperne lavede aktiviteter på egne lejrpladser.
Vi havde bygget en “freezerbane”, så vores spejdere kunne lære forbipasserende en ny leg
Vi fik hilst på mange nye spejdere og bevægede os ind og ud af skyggen for ikke at blive helt kogt i solen
Afslutning
Lørdag morgen pakkede vi lejren ned, og bilerne satte kursen mod syd igen.
Tak for en fantastisk uge i det norske!























































































