Sidste familiespejdermøde inden sommerferien

I søndags, den 23., var det sidste familiespejdermøde inden sommerferien. Og det var nu tid til en picnic tur i Hedeland. Her fik vi hilst på trolden Glade Anders, inden turen gik mod Tokamak templet. Her var det tid til at spise den medbragte mad, nyde udsigten og hilse på en flok mountainbikere der var ude at teste et af de nye spor. På vej mod Operaen kunne vi vinke alle dem, der var med toget fra Veteranbanen. Fra Operaen gik turen mod bilerne, hvor vi ønskede hinanden en god sommer og gensyn efter sommerferien.

Tak til alle for en god tur og en god dag. Trods de tunge skyer, regnede det ikke 🙂.

Næste møde bliver søndag den 25. august kl. 10.00, hvor vi hygger og planlægger, hvad der skal ske på møderne frem mod julepausen.

Må alle få en god sommer. Vi glæder os til at se jer.