Sommerlejr 2023 i Østrig

Sommerlejr 2023 – Østrig Kunne du tænke dig at komme med på spejderlejr I ET ANDET LAND? Så tag med gruppen på tur til Zellhof i Østrig! Årets sommerlejr for junior, trop og senior går til spejdercentret Zellhof i Østrig! Tag med på et brag af en tur fyldt med oplevelser du sent vil glemme. D. 21/7 tager vi et tog om eftermiddag enten fra Københavns Hovedbanegård eller Høje Taastrup st. Det tog fragter os gennem Europa om natten, så vi næste dag vågner op til østrigsk sommersol. Fra d. 22/7 skal vi bo i telt på spejdercentret Zellhof i det nordvestlige Østrig. På spejdercentret vil vi bo sammen i gruppen, men der vil også være andre spejdere fra hele verden på spejdercentret. I løbet af den følgende uges tid skal vi både lave en masse sjove aktiviteter på centret og så tager vi på nogle endagsture ud i nærområdet. Zellhof ligger i de naturskønne Alper, så ugens aktiviteter vil både byde på bjergvandring, klatring, sejllads og alle de andre skøre ting vi finder på undervejs.Vi skal alle sove i telt, som selvfølgelig inkluderer medbringelse af egen sovepose og liggeunderlag. Derudover skal vi skifte tog undervejs, derfor er det meget vigtigt at alle spejdere SELV kan bære al deres bagage. Vi opfordrer til at pakke i en vandrerygsæk. På turen deltagere også ledere fra hele gruppen, således at vi alle tager toget sammen og at der efterfølgende er en masse ledere til at tage med spejderne på aktiviteter.  d. 29/7 tager vi toget hjem igen og lander i Danmark igen om formiddagen/først på eftermiddagen d. 30/7. Prisen for hele turen for spejderne er 3000 kr. Det inkluderer alt på rejsen, undtagen lommepenge. I prisen er derfor inkluderet togrejse + andet offentlig transport til og fra spejdercentret, overnatning på spejdercentret, forplejning fra morgenmad d. 22/7 til og med morgenmad d. 30/7 (eventuelt også frokost alt efter hjemkomsttidspunkt), aktiviteter i løbet af ugen samt diverse snacks undervejs. Betalingen er splittet op i tre rater, hvis man ønsker at betale af flere omgange. Sidste tilmeldingsfrist er d. 1. april 2023. Inden denne dato skal min. 1. rate være betalt, for at man er tilmeldt og det er samtidig ikke muligt at få refunderet det ved eventuel framelding senere. Alle tre rater skal være betalt senest 1. juli. 1. marts 2023 kl. 18:30 er der infomøde nede på Skrænten (i spejderhytten), hvor forældre eventuelt kan deltage, hvis man har yderligere spørgsmål eller andet vedrørende turen. I er som altid meget velkomne til at skrive med spørgsmål inde til anine_nik@hotmail.com  Mere info om afrejsetidspunkt, pakkeliste og andet kommer efter sidste tilmelding.   Pris Pris: 3.000,00 Hvor  Zellhof 1      Mattsee 5163      Østrig Hvornår  Fra 21-07-2023 00:00 Til 30-07-2023 00:00 Arrangør Tåstrup Gruppe 20687366 anine_nik@hotmail.com Tilmelding / betaling Betal 1. rate Betal 2. rate Betal 3. rate

Nyt og unikt samarbejde med Eventyrsport

55 grader nord butikken er nu permanent lukket, men spejderne behøver ikke at bekymre sig. KFUM spejderne vil stadig have et sted at købe deres uniformer og outdoor udstyr, da Eventyrsport har besluttet at tage imod KFUM spejdernes merchandise. Tidligere inkluderede 55 grader nord butikken en lang række KFUM spejderprodukter i deres sortiment, men efter butikken har valgt at lukke, vil disse produkter nu blive tilgængelige for køb hos Eventyrsport. Dette betyder, at KFUM spejderne nu vil kunne fortsætte med at købe deres uniformer og outdoor-udstyr fra Eventyrsport. Butikkens medarbejdere er klar til at hjælpe med at finde det rigtige udstyr til spejdernes behov. Så hvis du er en KFUM spejder, der har brug for nyt udstyr, kan du nu besøge Eventyrsport for at finde alt, hvad du behøver. Det er en god nyhed for spejderne, at de stadig kan få adgang til kvalitetsudstyr efter lukningen af 55 grader nord butikken. Eventyrsport vil fortsætte med at tilbyde en bred vifte af outdoor- og spejderudstyr til KFUM spejderne, så de kan fortsætte med at udforske og opleve naturen.

Julebazar

Julebarzar 04-12-2022 11:30 til 04-12-2022 16:00 Forrige Næste    Tåstrup Gruppe Kom til vores julebazar og find dit næste yndlingsjulepynt! Pengene går til aktiviteter og lejre i gruppen. Søndag d. 4. december disker hele gruppen op med en fornem julebazar i vores spejderhytte! I løbet af november måned samt juleweekenden samme weekend har spejderne kreeret et væld at flot julepynt og juleknas til ganen. Bland andet har spejderne prøvet kræfter med vores MakerSpace, som kan fremstille flotte kreationer med lidt fantasi fra spejderne og hjælp fra maskinerne i værkstedet. Vi starter nede ved spejderhytten kl. 11:30 og alle er velkomne! Så tag jeres nabo og bedsteforældre i hånden og find det pynt i ikke vidste i manglede til juletræet.Spejderne der har deltaget på juleweekenden ankommer lidt senere. Der vil være mulighed for tilkøb af æbleskiver, kaffe, kakao og frokost i form af pølser med brød samt diverse juleknas fra juleweekenden. Pengene fra julebazaren går til aktiviteter og lejre i gruppen (blandt andet vores sommerlejr til næste sommer) – så kom og gør et kup samtidig med at i støtter en god sag! Tilmeld jer her: https://medlemsservice.spejdernet.dk/event/id/5717/register Vi glæder os til at se jer!Mvh Spejderlederne i Taastrup Gruppe Hvor Mølleholmen 12E2630 TaastrupDanmark Hvornår  Fra 04-12-2022 11:30 Til 04-12-2022 16:00 Arrangør Tåstrup Gruppe 20687366 anine_nik@hotmail.com

Hvordan skal man pakke til en lejre

Så er der ikke lang tid til at vi skal mødes til nordens største spejderlejr. Her er en god guide til hvordan man bedst pakker en spejderrygsæk. Sovepose og liggeunderlag spændes udenpå mens alt andet skal pakkes i rygsækken. Vi anbefaler også altid at jeres unger selv er med til at pakke så de ved hvad de har med og hvor det er. Gode råd: Skriv dit barns navn på tøj og udstyr (også spisegrej), da det hurtigt kan blive rodet sammen med andres ting. Pak i poser. Det gør det nemmere at finde rundt i og er vandtæt. Dit barn skal selv kunne bære sin taske så pak det hele i tasken.   Det skal man bruge på en lejren Uniform Tørklæde Dolk / kniv Sovepose Liggeunderlag Toilettaske Tandbørste og tandpasta Shampoo & balsam hovedpude sovedyr Undertøj + sokker Skiftetøj Bukser Shorts T-shirt Varm trøje Regntøj Godt fodtøj du kan gå langt i. Gummistøvler (tjek vejrudsigt) Badetøj + håndklæde Bestikpose / servicepose Tallerken (gerne dyb) Bestik Mug / kop Viskestykke Drikkedunk Sygesikringskort Plaster myggespray + solcreme Dagsrygsæk

Sidste chance til at tilmelde sig års spejdernes lejr 2022

Så er de ved at være sidste chance til at tilmeldingen til dette års sommerlejr og vi håber at du vil deltage i årets største spejderoplevelse sammen med os! Tilmeldingen slutter d.27 maj. Vi prøver fra nu af at tilmeldinger til vores arrangementer kører via vores medlemssystem, hvor man ‘køber’ et arrangementer ligesom man ville gøre det i Webshop. På den måde er det lettere for os at samle tilmeldingerne sammen og samtidig holde styr på betalingen. Linket til vores arrangementer finder du her: https://medlemsservice.spejdernet.dk/member/event/cid/273 Her står der lidt mere information om sommerlejren, men ellers kommer de mere detaljerede oplysninger først, når vi nærmere os lejren. OBS! Vær opmærksom på at man skal tilmelde sig det arrangement, som passer til den enhed, som man er medlem af, da prisen og varigheden af sommerlejren varierer. Har du spørgsmål så tøv ikke med at skive til os via Kontaktformularen eller anine_nik@hotmail.com

Hjælper til bæver-spejdermøde

🦫 🦫 🦫 Hjælper til bæver-spejdermøde 🦫 🦫 🦫   En bæverenhed er modsat af hvad navnet antyder ikke en samling af store gnavere, men derimod en flok rigtig søde spejdere i alderen 6-8 år. De fælder ikke kun træer og laver store dæmninger, men laver alle mulige forskellige aktiviteter. Hver onsdag mødes bæverenheden og her mangler vi lige netop dig til at give en hjælpende hånd. Programmet for møderne er lagt og vi har bare brug for at du møder op med et smil på læben og hjælper med udførelsen af dagens program. Alle kan hjælpe til med at afholde et spejdermøde for bæverne – man behøver slet ikke at have været spejderleder i mange år i forvejen. Viktorija og Charlotte er enhedsledere og står klar til at tage godt imod jer. De har begge været spejdere i mange år og er dem der har ansvaret for bæverenheden. 👉 Hvornår: onsdag kl. 17 – 18:15 (Man behøver ikke at komme hver onsdag) Lyder det som noget for dig eller kunne du godt tænke dig at høre nærmere? Tøv endelig ikke med at kontakte os på viktorija.kvietkute@gmail.com eller charlotte.w.johnsen@gmail.com . Du er også altid velkommen til at stikke hovedet forbi til et af vores onsdags møder.

Tilmelding til Sommerlejr 2022

Så er tilmeldingen til dette års sommerlejr endelig åben og vi håber at du vil deltage i årets største spejderoplevelse sammen med os! Vi prøver fra nu af at tilmeldinger til vores arrangementer kører via vores medlemssystem, hvor man ‘køber’ et arrangementer ligesom man ville gøre det i Webshop. På den måde er det lettere for os at samle tilmeldingerne sammen og samtidig holde styr på betalingen. Linket til vores arrangementer finder du her: https://medlemsservice.spejdernet.dk/member/event/cid/273 Her står der lidt mere information om sommerlejren, men ellers kommer de mere detaljerede oplysninger først, når vi nærmere os lejren. OBS! Vær opmærksom på at man skal tilmelde sig det arrangement, som passer til den enhed, som man er medlem af, da prisen og varigheden af sommerlejren varierer. For at kunne tilmelde spejderen et arrangement, skal man logge ind via vores medlemssystem, fordi på den måde har vi allerede alle oplysningerne om spejderen i vores system ved tilmelding. Og jeg ved godt hvad i tænker: “Endnu et login?”, og til det kan jeg kun svare “Ja”… Vi må accepterer at det sådan vores systemer fungerer, og jeg håber at i er åbne for at hjælpe os med at få dette til at fungere ligeså. Vejledningen til brug af medlemsservice, indeholdende hvordan man logger ind første gang og hvordan man tilmelder sig arrangementer, finder du her: https://taastrupspejder.dk/links/ Tøv endelig ikke med at skrive ved tvivlsspørgsmål.