Chips eksperiment
I onsdags blev trangiaen fundet frem, og troppen forvandlede simple rodfrugter og kartofler til sprøde, hjemmelavede chips. Der blev snittet, stegt og smagt – og resultatet var sprødt, varmt og virkelig lækkert
I onsdags blev trangiaen fundet frem, og troppen forvandlede simple rodfrugter og kartofler til sprøde, hjemmelavede chips. Der blev snittet, stegt og smagt – og resultatet var sprødt, varmt og virkelig lækkert
I søndags var det tid for familiespejderne at lave fuglekugler – og timingen kunne ikke have været bedre med vinterens kolde udvikling. Tanken var, at varmen fra hænderne skulle smelte palminen, så den kunne æltes sammen med fuglefrøene. Det kolde vejr gjorde det lidt udfordrende, men alligevel kom der mange fine fuglekugler ud af arbejdet.
Vi er glade for at kunne præsentere årskalenderen for første halvår af 2026 😊
Der venter masser af spejderoplevelser, sjove aktiviteter og hyggelige arrangementer, og vi håber at se både spejdere og familier til mange af dem.
Går du og mangler noget spændende at fylde onsdag aften med? Så har vi en fantastisk mulighed til dig!
Vi modtager hver uge henvendelser fra børn og deres forældre, som gerne vil starte til spejder hos os. Desværre må vi ofte sige nej, og det gør ondt, fordi vi ønsker, at alle børn og unge skal have chancen for at opleve spejderlivet. Derfor søger vi nye frivillige – unge eller voksne – som har lyst til at blive en del af vores lederteam og hjælpe med at give endnu flere muligheden for at være spejdere.
Vi glæder os til at starte spejdermøderne op igen efter sommerferien. Her er datoer og tidspunkter for det første spejdermøde.
Kunne du tænke dig at komme med på spejderlejr. I ET ANDET LAND?
Så tag med gruppen på Norges landslejr til sommer!
På onsdag er vi klar igen med spejdermøder for bæver, ulve, junior, trop og senior. Allerede på søndag går det løs igen for familiespejderne Lederne har lagt et fænomenalt godt program for enhederne, som både byder på ny læring, fjollede aktiviteter og masser af mærker, der kan tages Kender du nogle i 0. eller 1. klasse, så har vi stadig plads til flere på vores bæver-hold kl. 17 – 18:15 hver onsdag. Theis og Niels-Erik står for altid idérige spejdermøder, så tøv endelig ikke med at kigge forbi og prøve det af!
I den flotte vinter sol har vi, hygget, stegt skumfiduser, fået varm kakao mm. Og vi fik også lagt et program indtil sommerferien. Det vil blive lagt op på vores hjemmeside, samt sendt rundt på mail. Der er også vedlagt billeder fra dengang i sensommeren hvor vi bla. lavede bål og snobrød. De kom ikke op sammen opslaget dengang, men så har vi dem at varme os ved.
I søndags, var der lige præcis en måned til Jul. Så det blev selvfølgelig fejret med et juleløb. Undervejs på løbet skulle der samle brikker ind til julepuslespillet. På posterne skulle de bla. kende til verdenshjørnerne, finde gode sager i en risengrød, gætte på jule smage ved smage kims, gætte og synge julesange, men også at holde øje med drillenissen. Han kunne godt finde på at snuppe et par brikker, som man fik igen hvis man kunne fange ham. Da alle brikker var fundet, fik familiespejderne hurtigt, med en smule hjælp, samlet pulsespillet. Herefter var det tid til julehygge omkring bålet. Æbleskiver over bål kan altså et eller andet, mums.På lørdag flytter familiespejder til Oruphøj, da Taastrup Gruppe holder juleweekend. Og vi skal jo også med. Så lørdag kl. 10 har vi fælles aktivitet med bæverne og ulve, hvor vi skal lave en juledekoration. Herefter holde vi vinterpause.Første møde i 2025 er søndag d. 12. kl 10 på Skrænten.
Den 27 november er sidste spejdermøde inden vi holder juleferie 🎅Vi har ikke spejder hele december og første spejdermøde i det nye år er d. 15. januar 🎆🎇