Juleweekend 2025
Denne årlige begivenhed for gruppen kan du da ikke undvære at deltage i? Skynd dig at tilmelde dig!
Hele weekenden skal vi lave spændende aktiviteter! Lørdag aften er der ægte
julehygge med julemad, mandelgaver, juleguf og forskellige sjove lege.
I skal medbringe en rygsæk med udstyr til en weekend – pak praktisk. Husk regntøj, gode støvler eller sko, et par indendørs sko/sutsko, toiletsager, sovepose, lidt skiftetøj samt varmt tøj (vi skal være ude hele weekenden).
Bævere og ulve skal sove indenfor og skal derfor også medbringe et lagen.
Junior og troppen skal sove udendørs og skal derfor også medbringe liggeunderlag samt varmt udstyr til udendørsovernatning i december.
Spejderne må ikke medbringe eget slik.
For alle jer, som har deltaget på juleweekenden før, så skal spejderne i år IKKE medbringe en pakke til pakkeleg. Vi har andre idéer oppe i ærmet i stedet.
Bævere og ulve får ikke lov til at bruge deres mobiltelefoner i løbet af weekenden, da vi har dårlige erfaringer med dette. Har man brug for at komme i kontakt med sit barn under weekenden, tag da kontakt til deres spejderledere.
Junior, trop og senior må gerne medbringe mobil, men husk at det er på eget ansvar.
Start: Fredag d. 5/12 kl. 19. på Oruphøj, Orupvej 6A, 4330 Hvalsø (tjek at Google Maps fører dig det rigtig sted hen, da den er kendt for at være kreativ med ankomststedet…)
Slut: Søndag d. 7/12 kl. 12 skal spejderne afhentes på Oruphøj.
KUN til Familiespejder: Familiespejdere har mulighed for at deltage lørdag d. 6/12 kl. 10-13 på Oruphøj (se adressen ovenfor). Det er gratis for familiespejdere at deltage (inkl. frokost). Hvis du gerne vil med sammen med dit barn, skal du skrive til Jan på jansoegaard@hotmail.com for at tilmelde dig og ikke tilmelde dig via denne formular.
Julehilsener fra alle spejderledere i Taastrup Gruppe
Pris
Pris: 300.00
Lederpris: 0.00
Hvor
Orupvej 6a
4330 Hvalsø
Hvornår
Fra 05-12-2022 19:00
Til 07-12-2022 12:00