Efter en dejlig sommerferie er Familiespejderne nu i gang igen. Vi holdt vores første møde i søndags, hvor vi hyggede os omkring bålet i det typiske danske sommervejr og lagde planer for aktiviteterne frem til vinterpausen.
Vi gik på opdagelse både højt og lavt for at finde alle de ting, der skulle krydses af på bingopladen. Men en familiespejder giver selvfølgelig ikke op, før alle felter er fyldt ud! “Hvor fandt du den regnorm?” blev hurtigt et vigtigt spørgsmål.
Mod slutningen af mødet var en pause ved bålet tiltrængt, og der er bare noget særligt ved popcorn, der er poppet over åben ild.