Sommerlejr 2024 - Landslejr i Norge

Kunne du tænke dig at komme med på spejderlejr. I ET ANDET LAND?
Så tag med gruppen på Norges landslejr til sommer!
På årets sommerlejr for junior, trop og senior skal vi deltage i Norges landslejr!
Tag med på et brag af en tur fyldt med oplevelser du sent vil glemme.
D. 4/7 tager vi en bus om eftermiddag fra København. Bussen fragter os gennem Sverige og Norge om natten, så vi næste dag vågner op til norske fjelde. I Oslo skal vi skifte til enten en anden bus eller et tog, som kører os videre til Gjøvik. Fra d. 5/7 skal vi bo i telt og deltage på Norges landslejr i Gjøvik.
I den efterfølgende uge skal vi deltage på landslejren med alt hvad det indebærer af nye bekendtskaber, vilde oplevelser i det norske fjeld og spejder på en helt ny måde. Lejren er den norske pendant til vores Spejdernes Lejr og inkluderer derfor spejdere fra hele Norge samt mange andre lande.
I kan læse mere om lejren her: https://www.landsleir.no/international
Vi skal alle sove i telt, som selvfølgelig inkluderer medbringelse af egen sovepose og liggeunderlag. Vi har ikke uanede mængder plads i bussen og vi skal skifte i Oslo, derfor er det meget vigtigt at alle spejdere SELV kan bære al deres bagage. Vi opfordrer til at pakke i en vandrerygsæk.
På turen deltagere også ledere fra hele gruppen, således at vi alle er flere leder til at tage bussen sammen med spejderne og at der efterfølgende er en masse ledere til at tage med spejderne på aktiviteter.
d. 12/7 tager vi bussen hjem igen og lander i Danmark om formiddagen/først på eftermiddagen d. 13/7.
Prisen for hele turen for spejderne er 3750 kr. Det inkluderer alt på rejsen, undtagen lommepenge. I prisen er derfor inkluderet busrejse + andet offentlig transport til og fra spejderlejren, overnatning på hele turen, forplejning fra morgenmad d. 5/7 til og med morgenmad d. 13/7 (eventuelt også frokost alt efter hjemkomsttidspunkt), aktiviteter i løbet af ugen samt diverse snacks undervejs.
Betalingen er splittet op i tre rater, hvis man ønsker at betale af flere omgange, men man kan også vælge at betale det hele på én gang.
Sidste tilmeldingsfrist er d. 1. april 2025. Inden denne dato skal min. 1. rate være betalt, for at man er tilmeldt og det er samtidig ikke muligt at få refunderet det ved eventuel framelding senere. Alle tre rater skal være betalt senest 1. juni.
Sidste tilmeldingsfrist er d. 1. april 2025. Inden denne dato skal min. 1. rate være betalt, for at man er tilmeldt og det er samtidig ikke muligt at få refunderet det ved eventuel framelding senere. Alle tre rater skal være betalt senest 1. juni.
I er som altid meget velkomne til at skrive med spørgsmål inde til anine_nik@hotmail.com
Mere info om afrejsetidspunkt, pakkeliste og andet kommer efter sidste tilmelding.
Pris
Pris: 3750 kr.
Hvor
Gjøvik
Norge
Hvornår
Fra 04-07-2025 00:00
Til 13-07-2025 00:00
Arrangør
Tåstrup Gruppe