Ulve

ALDERSGRUPPE
2.klasse – 3. klasse

MØDEDAG/TID
onsdag 18:30 – 20:00​

TILMELD
Husk at du altid kan komme og prøve at være spejder. Læs mere her
Tilmeld

Orientering Ulvene kender verdenshjørnerne.

Pionering Ulvene ved hvad en A-buk og en trebuk er, de kender til besnøringerne anvendt til pionering og de kan pionere mindre ting med hjælp fra lederne.

Knob Ulvene kender flagknob, råbåndsknob, sløjfe, dobbelt halvstik, tømmerstik og firknob.

Redskaber Ulvene har taget Knivbevis og kender til brugen af knive.

Weekender Ulvene ved hvordan en overnatningstur fungerer og hvad den indebærer. De kan pakke deres egen rygsæk på turen og de kan sove i sovepose.

Bål og mad Ulvene kender til bålregler, de kan lave deres egen madpakke og de kan lave små mindre ting over bål (f.eks. snobrød og popcorn).

Hike Ulvene kan gå en hike på 10 km uden oppakning og med en leder.

Førstehjælp Ulvene ved hvornår man skal have plaster på samt hvornår og hvordan man ringer 112.

Koder Ulvene kan løse rebusser med billeder og har fået en introduktion til morse.

Patruljesystemet Ulvene er inddelt i bander, der har hver deres navn og råb. Banderne har en patruljeassistent og en patruljeleder, som kan melde klar.

Naturen Ulvene har kendskab til hvordan man færdes i naturen.

Info

Vi er en stor flok ulve der mødes hver onsdag, hvor vi udfordrer naturen hinanden og ikke mindst spejderlivet. Møderne er planlagt ud fra de ulve der pt. er i flokken.
Møderne bliver afholdt i og omkring vores hytte SKRÆNTEN ved Mølleholmen i Taastrup.

Hvad laver man så som ulv?

Vi lærer bl.a. om bålet – dets fantastiske evne til at varme skumfiduser, hygge omkring det i soveposer en vinteraften og ikke mindst snebolds-bål-krig.

Vi tager på løb – nogle store på Kastellet, mindre i området omkring vores hytte og de små hyggelige på spejdergrunden

Vi tager mærker løbende og lærer derved forskellige færdigheder. Vi tager bl.a. knivbevis, legemærket og andre.

Ud over de ugentlige møder tager vi også på mindre lejre og weekendture.